Benzin i blodet og hang til den rolige golfbane: Mød Mikkel Rohde

Du har sikkert stødt på en reklame fra Vuffeli på en af vores sociale medie-platforme. Det er takket være Mikkel, at annoncerne ruller derudaf. Men den 25-årige laver meget mere, end at skrue på Facebooks knapper. Han er lidt af en digital-alt-mulig-online-mand, bilentusiast, golfspiller og iværksætter. 

Dét, jeg laver i Vuffeli, kan kaldes rigtig mange ting. Jeg ser mig selv som lidt af en schweizerkniv indenfor online marketing. Men andre ville nok bare kalde mit arbejde for performance marketeer. Egentlig er det heller ikke så vigtigt præcis, hvad det hedder. Jeg er bare drevet af at få webshops til at sælge og vækste.

Min vej her til Vuffeli er nok ikke den typiske-lige-skolevej. Allerede da jeg startede på handelsgymnasiet, vidste jeg, at jeg ville være selvstændig. Skolen var i mine øjne røvsyg, fordi jeg ikke følte, at jeg lærte noget om virkeligheden. Jeg var rent fysisk til stede i skolen - men mentalt var jeg helt begravet i mine egne projekter. Og jeg fik da også min hue på - endda med så lav en fravær, at jeg blev optaget på skolens hall of fame! Men mens andre fulgte med i matematik, fiflede jeg med alt fra webshops til instagram-partnerskaber. Jeg har lavet webshops, der solgte alt fra solbriller til bikinier - men forretningerne var ikke så gode, at jeg tjente noget på dem. Til gengæld lærte jeg en hel del. 

Tilbage i 2015 var Instagram en forholdsvis ny platform, hvor det kun var privatpersoner, der delte indhold. Da jeg opdagede, at virksomheder dukkede op, øjnede jeg en mulighed for at sælge annoncer derinde. Det tror jeg endda, jeg var en af de første, der gjorde. I lang tid lå jeg nemlig nummer 1, når man søgte på Instagram inde på platformen Fiverr Men den forretning fik lidt en brat ende, da Instagram pludselig lukkede ned for alle tredjeparts-indblandinger fra den ene dag til den anden. Så fra at stå med en solid indtægt blev kassen pludselig lukket i. 

Dengang Facebook-reklamer var helt nyt 

Da jeg stod og skulle til at begive mig ud i et nyt markedsføringsprojekt, var Facebook som annoncerings-platform stadig relativt nyt. Man skulle i hvert fald ligge ret meget energi i først at sælge idéen om, hvorfor facebook var en smart idé, og derefter skulle jeg sælge mig selv og mine evner. Jeg fandt mine aller første kunder ved at tømme mine forældres postkasse for aviser, og så ledte jeg efter dem, der havde opsat annoncer i aviserne. Dem ringede jeg så op, og spurgte hvad de havde betalt for det, og hvor mange de reelt tror, de var kommet ud til. Det sidste kunne de ikke svare på. Med meget færre penge, kunne jeg til gengæld tilbyde dem at komme ud til præcis den målgruppe, de ønskede. Så der var rigtig mange, der bed på. 

De små lokale forretninger var startskuddet til langt større virksomheder. Jeg tror, jeg har rådgivet over 300 forskellige typer forretninger verden over i, hvordan de skal drive deres Facebook-annoncer. Digitale platforme udvikler sig meget hurtigt, så der er selvfølgelig sket en del, siden jeg begyndte. Særligt siden jeg startede hos Vuffeli. 

En god bytur og en besked på linkedin senere… 

Ej måske det er lidt pinligt at fortælle det her, men det er en god historie! Jeg mødte Mads (stifteren af Vuffeli) til en fredagsbar, hvor der var rigtig mange marketingsfolk som mig samt en del founders. Vi talte åbenbart rigtig meget sammen, og jeg har gjort et godt indtryk på ham. Næste dag lå der en besked på Linkedin fra Mads, der sagde tak for i går, og spurgte om vi ikke skulle mødes igen. 

Jeg kunne ærligt talt ikke helt huske, hvad vi havde snakket om, eller hvad Vuffeli var for en størrelse. Men jeg tjekkede hjemmesiden ud, og synes det så fedt ud. Vi klikkede også mega godt på mødet, hvor jeg gav dem en masse råd til, hvordan de kunne komme ud til endnu flere hundeejere. 

Jeg startede så for alvor op som en fast del af Vuffeli i 2020. Det var egentlig lidt en skæv timing, fordi Vuffeli på det tidspunkt var gået glip af dét, man kan kalde corona-gold-rush. Her var det meget billigt at markedsføre sig online samtidig med, at online shopping nåede sit højdepunkt. Men det synes jeg, vi kom rigtig godt efter. 

Hurtige biler og grønne golfbaner 

Når jeg ikke arbejder, elsker jeg at køre ture i min bil - både på de almindelige veje og på racerbaner. Jeg er blevet flasket op med Formel 1 hjemmefra, så det er lidt af en drengedrøm, der går i opfyldelse, når jeg sidder bag rattet og bare kan give den gas. Det er virkelig en fed følelse. 

Men det hele skal ikke gå så hurtigt hele tiden. Tværtimod, elsker jeg at geare helt ned på golfbanen med min ven Emil. Vi har spillet sammen i et års tid, men det er først i 2023, at vi er blevet ret seriøse omkring det. Vi startede til golf, fordi vi savnede at lave noget sammen, der ikke bare var indendørs. Og vi er begge blevet helt bidt af sporten. Det er vanvittigt afhængighedsskabende og vækker min perfektionistiske side til live på helt nye niveauer. Den mentale side af golf er uhyggelig svær, fordi du skal lære at glemme de dårlige skud og fokusere på at få det bedste ud af næste skud. Det lykkedes ikke altid. Jeg drømmer om en dag at kunne gå i scratch, hvilket betyder, at man har et golf-handicap på 0. 

Udover at Emil og jeg hygger os gevaldigt på golfbanen, opdagede vi også, at den verden er præget af en masse traditioner om alt fra, hvad man skal have på, til hvordan man skal opføre sig på golfbanen. Det vil vi vildt gerne gøre lidt op med, så vi er i gang med at starte en biks sammen, der hedder birdie studio. Vi skal sælge noget fedt golftøj og lave et brand der kan samle ligesindede og skubbe lidt til traditionerne i golf. Målet er at få endnu flere unge til at spille golf i fremtiden.